Hos Wecommunicate hjælper vi B2C kunder med content produktion til nyhedsbreve. Camilla giver her en god håndfuld råd til, hvordan du kan optimere og strømline dine nyhedsbreve med små justeringer og indgreb, der gør dit nyhedsbrev mere læsbart, levende og relevant for din målgruppe.
Et tip inden start: Måske aner du ikke, hvad du skal proppe i dine nyhedsbreve – bare, at du skal have et. Vi anbefaler, at du tager den HELT fra begyndelsen og får defineret dit formål:
- Skal det lede til salg via din hjemmeside?
- Skal det brande – fx dig som thought leader?
- Skal det udsende information til dine medlemmer?
- Skal det fastholde eller tiltrække nye kunder?
Når du har defineret dit formål, så er det også din ledestjerne til, hvad du skal proppe i dit nyhedsbrev. Og netop til den del af arbejdet er et årshjul virkelig et godt sted at starte. Et årshjul beskriver de emner og sæsonbestemte budskaber, der er helt oplagte for dig (og målgruppen) at komme omkring i dit nyhedsbrevsflow.
Et andet lille tip er, at du går til nyhedsbrevsskrivningen med en vis disciplin. Når først du har besluttet dig for, at det er din vej til målgruppens hjerte, så kræver indsatsen tid og dedikation. Nyhedsbrev som format opnår kun sin virkning ved netop kontinuerligt at blive sendt ud i din målgruppes indbakke, og det kan tage måneder at finde den formel på både indhold, timings og call to actions, der virker for din virksomhed. Og husk, den formel ændrer sig oftest i takt med, at nye trends og behov opstår, og netop den del med at få styr på flows og timings er der dygtige samarbejdspartnere i vores system, der er gode til – så det kloger vi os ikke på her.
I dette skriv kloger vi os i stedet lidt på, hvordan du kommer godt i gang med at skrive fængende nyhedsbreve ved hjælp af en række håndgribelige huskeregler.
When you’ve written your headline, you’ve spent 80 cent out of your dollar – David Ogilvy.
Det er egentlig meget simpelt: Du har få sekunder til at fange din modtagers opmærksomhed og pirre nysgerrigheden, så de klikker på netop din e-mail. Derfor er emnefeltet alfa og omega, og det er her, du skaber værdi ved fx at tease for en løsning på et eksisterende behov eller problem hos modtageren. Tippet er derfor, at du ikke fokuserer på produktet i emnefeltet, men i stedet tapper ind i behovet. Det kunne fx være sæsonbestemt – forårssolen (nødvendigheden af solcreme), eller forårets lune vejr, der kickstarter flåtsæsonen (behovet for flåtprodukter til kæledyret) osv. Altså, fokus skal være på behovet i emnefeltet – som her opstår grundet forårssolen og det lune vejr og altså ikke fokusset på flåttang eller solcreme. Emnefeltet er første skridt mod, at du får modtageren til at klikke sig ind på din e-mail.
En lille emoji aber dabei: For nogle kunder og brands virker det også appellerende på modtageren med emojis i emnefeltet, men husk, du må ikke skifte emojis ud med ord, da det kun indbyder til forvirring og misforståelser ????????????️????????????♀️???? ????☀️????
Og hvornår ved du så, at din åbningsrate er a-okay? Den gennemsnitlige åbningsrate er 21.5% på tværs af brancher. Du gør klogt i at finde åbningsraten for netop din branche, men husk, den varierer typisk i forhold til, hvilken type nyhedsbrev du udsender. Brug den som pejlemærke (Kilde: Campaign Monitor, 2022).
Udvælg få, men ultragode call to actions
Vi ved det, og vi kender det – den ustyrlige kriblen og krablen i fingrene for at klistre nyhedsbrevet til med flere call to action knapper (læs: felter og klikbare links, der genererer trafik til hjemmesiden), fordi vi har så meget, vi gerne vil fortælle. Men lige som så meget andet, gælder det også her med “lidt, men godt” princippet. For mange budskaber i forskellige retninger drukner simpelthen oveni hinanden.
Vores tip er, at du finder og husker på dit fokus for nyhedsbrevet. Og udvælger få call to action knapper og optimerer dem i design og placering, så de får deres berettigelse og sikrer, at modtageren konverterer ind på hjemmesiden, som jo er formålet med knappen. Hvis du har behov for mange call to action knapper i nyhedsbrevet for at udkomme med budskabet, kunne det tyde på, du måske bør udarbejde flere forskellige nyhedsbreve, hvor de enkelte budskaber får plads hver for sig.
Selvfølgelig er der undtagelser. Hvis dit nyhedsbrev og budskab fx omhandler tøj til sommergarderoben, kan en billedkarrusel og link med ti kjoler til sommervarmen være helt ok i forhold til relevansen i dit nyhedsbrev. Her er anbefalingen, at du så skruer ned for tekstindholdet og har fuld fokus på at lade de mange produkter tale.
Less is more
Rigtig mange læser nyhedsbreve på farten, og faktisk er smartphonen hos ni ud af 10 den fortrukne enhed, når de skal være online. Derfor er det som udgangspunkt altid en god idé at tænke i, at dine tekster er korte, designet enkelt, billederne relevante og det samme med emojis og produktbilleder. En lille skærm får nemlig hurtigt nyhedsbrevet til at virke laaaaangt, og det kan skræmme den travle læser væk. Derfor: Kort, simpelt og to the point.
(Kilde: Danmarks Statistik, 2017).
Noget andet vi hurtigt vil tilføje er, at vi godt kan lide at føle os hjemme. Det gælder også i nyhedsbreve. Sørg for, at dine læsere ikke er i tvivl om, at det er dig, der er afsender. Logo, skrifttype, billedstil og tone of voice er knapper, du kan skrue på for at finde lige netop din nyhedsbrevsidentitet.
Skab tilgængelighed for din modtager
Husk at tjekke, at alle dine links virker, at det er nemt at framelde sig, og at dit nyhedsbrev i det hele taget spiller rent teknisk. Og lige i forhold til det der framelding, så er det rigtig vigtigt, at I giver jeres ex-kunder en smooth oplevelse. For virker det som om, at I prøver at føre dem bag lyset med bøvlet framelding, så kan det skabe både frustration og efterlade et dårligt indtryk. Og en framelding er altså ikke definitiv. De kan jo sagtens vende tilbage (og det gør de altså ikke, hvis det er håbløst at slippe for jeres nyhedsbrev). Endnu værre kan de måske finde på at markere det som spam. Hvis det sker over én kam, så kan I risikere, at jeres nyhedsbrev bliver black-listet som – netop spam.
Du skal selvfølgelig også huske synlighed i forhold til at få flere tilmeldinger til nyhedsbrevet. Og her gør du dig selv en tjeneste, hvis du udnytter muligheden for at indsamle data om personen, der tilmelder sig – fx hvilket køn, størrelser de bruger, hvor mange børn de har osv. osv. Data, som du hurtigt kan omsætte til selekterede og målrettede nyhedsbreve, sign-up kampagner eller andet med skræddersyet indhold. Din data er også relevant til at analysere på, om dit nyhedsbrev overhovedet appellerer til din ønsket målgruppe – er dit indhold skræddersyet eller ej?
Klar, parat, start OG test
Lille sidste pip fra os, som vi ikke kan sige nok gange eller banke hårdt nok fast med syvtommersøm, er, at du skal fortsætte med at teste en masse. Det gælder test af design, skabeloner, call to action knapper, tekstformater, tidspunkter og dage for udsendelse og derfra analysere og måle, hvad virker, og hvad kræver optimering og skruen på knapperne i forhold til målgruppen. For husk, ingen målgrupper er ens, så det er bare med at kaste sig ud i test af nyhedsbrevsskabeloner i jagten på den rette.
Der findes forskellige e-mail marketingplatforme til formålet, hvorfra du kan udarbejde og udsende dit nyhedsbrev. Platforme, der samtidig serverer friske tal for dig, som du kan måle dit nyhedsbrev på – her er det blot at finde favoritten. En god idé er også at udvælge de tal, du ønsker at måle på, og prøv det af i nogle måneder. Fx om du måler på åbningsraten eller klikraten, og så vær konsekvent i din måling. Det kan også være, du udvælger forskellige emner at måle på – bare du systematiserer og måler over en længere periode.
Opsummering: Så du skal altså …
- Ha’ styr på emne og budskab – er det informationstungt eller direkte salg?
- Kreere et emnefelt til din målgruppe, der taler til deres behov – ikke dit
- Ha’ fokus på konvertering: Sikre, at dine få gode call to action funktioner sender dine læsere derhen, hvor de (potentielt) skaber værdi for dig med et køb, et sign-up eller andet
- Holde dit udtryk enkelt og genkendeligt. Det gælder lige fra tekst og budskab til billeder og design
- Holde dig ajour på din performance, og test både formater, udsendelsestidspunkter og call to actions, så du bliver klogere på, hvad der virker på målgruppen ????
Har du brug for assistance med dine nyhedsbreve?
Hvis du nu sidder og fortsat er interesseret i at optimere dit nyhedsbrev, men ikke kan finde tiden til det, så er vi klar på at tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe engagerende indhold til din målgruppe, der konverterer og skaber værdi for din virksomhed. Vi hjælper med både tidsbestemte og længerevarende e-mail markedsføringskampagner, hvor vi assisterer med alt lige fra strategi og planlægning til produktion, projektledelse og afrapportering. Det tekniske set-up får vi dygtige specialister til at hjælpe med, imens vi holder kursen og sikrer, at dit indhold spiller.
Vi håber, du kunne bruge vores fem gode tips til optimering af nyhedsbrevet som kommunikationskanal. Hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at snakke med os, står vi altid klar til at besvare dem.
Du kan kontakte os lige her.