Af: Julie S. Blumensaat
Let’s face it. Det er desværre ikke ret tit, at virksomheder henvender sig til os med et ønske om at forberede sig på kriser, der ikke decideret står og ryger (læs: er on full blown fire) ude i horisonten. Har man ikke oplevet en mediekrise, så kan det synes meningsløst at bruge tid på at ryste i bukserne over ”what if scenarier”.
Vi lover jer… Meningen kommer helt af sig selv, hvis krisen rammer jer, og I står uden overblik og er bagud fra første minut. En mediekrise er noget af det, der for alvor kan få jorden til at ryste under en organisation (I tror, I kan, men når den røde lampe lyser, og varmen fra lamperne bringer svedperlerne frem på næsen, så kan den følelse godt have tendens til at ændre sig lidt hos selv de mest selvsikre). Først her opstår meningen med forberedelse; på baggrund af håbet om aldrig nogensinde at skulle stå der igen.
Med kriser arbejder vi som rådgivere typisk sådan her: Telefonen ringer. Vi smider, hvad vi har i hænderne og løber rigtig, rigtig stærkt. Til tider både nat og dag. Vi får styr på krisen. Vi ånder ud. Og SÅ forbereder vi os på den næste ud fra en fælles og nærværende reference (som stadig får os til at svede lidt alle sammen).
Og selvom det nok aldrig ægte ændrer sig, at vi skal løfte krisekommunikationen lidt på bagkant de fleste gange, så vil jeg alligevel tillade mig at ridse en flot trekløver af grunde op om, HVORFOR det er alle pengene værd at investere i ”verdens vigtigste skuffedokument”:
Quick so that it doesn’t get dirty
Indtræffer krisen, så vil vi gerne tage styringen på situationen. Det giver kontrol, at vi ved, hvad vi vil sige, hvem der skal gøre det, via hvilken kanal og hvornår. Hvis vi har et overblik, er vores mulighed for at lukke krisen ordentligt og effektivt ned hurtigt markant højere. For medierne venter ikke på, at vi bliver klar. Hvis ikke vi er det, så kører historien afsted uden os, og så står vi på perronen med et ”no comments” siddende over hovederne, og er der noget, der stinker af råddenskab, så er det virksomheder, der ikke vil kommentere på en sag.
I fred og forberedelse
Vi kan kun være ægte hurtigt på pletten, hvis vi har forberedt os. Derfor handler det her indlæg egentlig om at slå et slå et slag for, at I tør se jeres flanker i øjnene og arbejde ærligt og indgående med dem, inden de bevæger sig fra ”what if?” til ”åh pis!” kategorien. En krise i sig selv kan skabe et enormt pres på en organisation, og det pres er mange gange større, hvis I med medierne åndende i nakken først skal til at finde ud af, hvad pokker I egentlig vil sige, hvem der skal gøre det og hvornår.
Det skal der bare være styr på, så derfor:
– Identificer potentielle krisescenarier
– Udarbejd responsstrategi og Q&A’s på de vigtigste
– Få styr på jeres roller og ansvar på kommunikationsholdet. Hvem udtaler sig og hvornår?
– Træn jeres talspersoner
– Tag højde for både ekstern, intern og stakeholder kommunikationen
– ØV JER!
I betaler med jeres omdømme, og dét er dyrt!
Kommunikationstyper som os står helt og holdent på, at I har alt at tabe, hvis en krise udvikler sig fra ”blot” at være en krise til at blive en decideret kommunikationskrise. Og hvad er forskellen? Jo, en krise / kritisk sag / problemstilling er noget, hvor I møder kritik, men hvor I håndterer det med overblik og god kommunikation. Kommunikationskrisen er den, I skaber for jer selv, hvis I famler i jeres håndtering af krisen. Hvis I udtaler jer uklart, I helt lader være med at udtale jer, I skifter holdninger undervejs, I mangler empati og ikke mindst ikke udviser respekt og ordentlighed. Her flytter krisen sig fra problemstillingen til at handle om jer som virksomhed, og at I ikke har tjek på jeres kommunikation. Det er utroværdigt, usympatisk og ikke mindst godt mediestof (it’ll keep the fire burning). Og denne type krise kan koste jer rigtig, rigtig dyrt. Ingen nævnt, ingen glemt, men mon ikke din hjerne allerede har fundet de første par virksomheder frem, som ikke kom helt heldigt afsted med deres mediehåndtering. Det klæber til dem… længe!
Som rådgiver ELSKER jeg at arbejde med issue management, krisekommunikation, responsstrategier, Q&A’s, medietræning og alt derimellem. Det er action-packed, der er sindssygt meget på spil, og så oplever jeg, hvordan den forskel, jeg gør, bliver legemliggjort af taknemmelige samarbejdspartnere. Både undervejs og efterfølgende. Det bånd, der opstår mellem en konsulent og en kunde, der føler sig godt hjulpet gennem en kommunikationskrise, er helt særligt, og det siger noget om værdien af lige præcis dén disciplin.
Foruden mediekriser så hjælper jeg også både virksomheder, bestyrelser og foreninger med håndtering af kommunikation, hvor der er noget på spil. Det kan både være i forbindelse med fællesmøder, intern skriftlig kommunikation, generalforsamlinger og lignende. For krisekommunikation og issue management strækker sig ikke kun til offentlige kanaler. Det kan være i lukkede fora – store som små. Til tider er målgruppen en helt anden, men værktøjskassen den samme, og ikke mindst kan presset synes mindst lige så stort, som hvis den røde lampe blinkede.
Er du nysgerrig på at høre mere om forberedelse af krisekommunikation?
Så giv mig et kald på 21259646, eller skriv til julie@wecommunicate.dk. Så kan vi tage en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe med at gøre jeres kriseberedskab stærkere og ruste jer til jævn brise og strid modvind.
