Her teamede vi op med nogle af Danmarks største gaming-youtubere for at gøre op med forældede forestillinger – og vise, at faglært arbejdskraft ikke bare er en plan B, men en vej til at skabe, bygge og udvikle.
Vores rolle? At styre hele influencer-indsatsen – fra at finde det rette match og håndtere kontrakter og forhandlinger til kreative briefs, feedbackrunder og afrapportering. Alt sammen med blik for den fine balance mellem et politisk funderet afsenderunivers og det legende format i influencerland.
Ved at placere metalfagene i en gaming-kontekst og lade de rette influencers tage ordet, har vi mødt de unge på deres hjemmebane – og skabt en mere relevant og relaterbar fortælling om, hvordan fremtiden som faglært faktisk kan se ud.